ALT DET PRAKTISKE

Alt hvad du skal vide
før startskuddet lyder

Bliv helt klar til dhl stafetten sammen med dine kollegaer. Læs om vores test run med saucony,
se programmet for løb og walk, og få styr på det praktiske.

Testrun

Test run den onsdag den 12. august

 I samarbejde med Saucony og AGF Life inviterer vi til DHL Stafetten Test Run
onsdag den 
12. august 2026 kl. 17:30 i Mindeparken.

Tag din kollega med, når vi traditionen tro varmer op til DHL Stafetten. Saucony stiller med et udvalg af deres lækre løbesko, som du kan teste under træningen. Vi guider jer rundt på ruten og sørger for, at I er klar til løbsdagen.

AGF Life hjælper med at inddele deltagerne i grupper efter ønsket tempo, så alle kan komme godt igennem de 5 kuperede kilometer. Det er den perfekte mulighed for at prøve ruten af og opleve, hvordan Sauconys løbesko kan forbedre din løbeoplevelse.

Vi mødes ved startportalen til DHL Stafetten, som på tidspunktet er under opbygning. Som pejlemærke vil vi også have en Saucony-portal opstillet.

Vi glæder os til at se jer!

Program

Starttider – stafet

Stafetten afvikles med start og mål midt i Mindeparken, og starterne foregår i grupper. Af hensyn til tidtagning er det vigtigt, at disse gruppeinddelinger overholdes:

8.00

Opstilling i privatområder er muligt

16.00

Pladsen åbner

18.15

 Velkommen

18.30

Fælles opvarmning ved startportalen

Holdnr. Starttider
1 – 499 kl. 18.30
500 – 999 kl. 18.33
1000 – 1499 kl. 18.36
1500 – opefter kl. 18.39

21.30

Sidste løber forventes i mål

21.45

Fyrværkeri

Starttider – walk

Walk-starten afvikles i bunden af Mindeparken på følgende tidspunkter:

 
 

8.00

Opstilling i privatområder er muligt

 

16.00

Pladsen åbner

 

18.15

 Velkommen

 

18.30

Fælles opvarmning ved startportalen

Holdnr.Starttider
10.000 – 10.199kl. 18:30 – 18:33
10.200 – 10.399kl. 18:36 – 18:39
10.400 – 10.599kl. 18:42 – 18:45
10.600 – 10.799kl. 19:48 – 19:51
10.800 – 10.999kl. 19:54 – 19:57
11.000 – 11.199kl. 20:00 – 20:03
11.200 – opefterkl. 20:06 – 20:09
 

21.30

Sidste løber forventes i mål

 

21.45

Fyrværkeri

Vigtig info

Samaritter, privatområder, tidtagning og depeche

Privatområder

Det er muligt at opstille egen pavillon på løbsdagen i de afmærkede privatområder. Hver virksomhed kan maksimalt opstille 4 pavilloner á 3×3 meter, som skal placeres inden for det anviste område. Opstilling kan ske fra kl. 08.00 på løbsdagen og skal være nedtaget senest kl. 23.00 samme aften. Skal pavillonen benyttes igen næste dag, skal den mærkes med et skilt, der kan afhentes i informationen. Privatområderne kan ikke reserveres på forhånd – det er først-til-mølle-princippet.

Hvis pavilloner opstilles om morgenen, må de ikke rejses eller benene foldes ud, før I ankommer om eftermiddagen grundet vindforhold.

Se privatområdernes placering på oversigtskortet.

Tidtagning

Stafet:
I kuverten med startnumre finder I depechen til DHL Stafetten, som I skal huske at medbringe. Ingen depeche – ingen tidtagning.

Walk:
Et af de fem startnumre til walk har en engangschip placeret bagpå. Den registrerer jeres tid. HUSK derfor at én af deltagerne skal bære dette nummer.

Depeche

Det er kun løberne, der skal bruge en depeche.

Depechen udleveres sammen med startnumrene og skal rulles som et rør, så den er nem at løbe med. Tidtagningschippen sidder i depechen, derfor skal første løber huske at medbringe den til start og give den videre i skiftezonen mellem hver løber.

Samaritter

Samaritterne er placeret forskellige steder i Mindeparken. Du kan altid finde samaritter i deres telt ved Monumentet (se oversigtskortet). Derudover er der samaritter ved startportalen til både stafet og walk. Skulle I være uheldige at komme til skade på ruten, kontakt da nærmeste official eller ring til samaritterne på 93 98 82 00.

Er I en virksomhed, hvor 20+ hold skal med til DHL-stafetten?

Så kan I gøre jeres tilmelding nemmere med en agentadgang hos Aarhus Motion. Fra agentadgangen kan du sende mails ud til dine kollegaer og/eller virksomhedens afdelinger, så de selv kan tilmelde hold. 

Det hele bliver samlet i vores system, du kan holde øje med tilmeldingerne, og I modtager en samlet faktura, når alle er tilmeldt.

Skriv til info@aarhusmotion.dk med “Agent adgang DHL” i emnefeltet. Noter navn, firma, telefonnummer, adresse og tilmeldingsdeadline i mailen. Hvis I skal have sendt jeres startnumre (det koster 200 kr.) og bestille madkasse så noter også det i mailen.

(Vær OBS på at deadline for bestilling med forsendelse er d. 1. juli 2026)

Herefter opretter vi en agentadgang til dig og det eneste, du som koordinator skal gøre er at sende et link ud til dine kollegaer og sørge for, at de opretter et hold inden deadline.


Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt os endelig på info@aarhusmotion.dk eller tlf.: 87381110

Andre gode ting at huske

  • Skal I have tag over hovedet? Så kan I bestille telt og borde/bænkesæt hos os.
  • Skal det hele være virkelig nemt? Så kan I booke en plads i all inklusive området. Her er der fri bar og buffet, og I får jeres eget telt.
  • Husk at prale med jeres deltagelse i Danmarks største firmafest og motionsevent.

TELTENE

Teltforholdene

Telte i privatområderne

Ønsker du at opstille din egen pavillon på løbsdagen, kan dette også lade sig gøre. Én virksomhed må maks opstille 4 pavillioner á 3×3 meter. Pavillionerne skal opstilles inden for det afmærkede privattelts område.

Pavillionerne kan stilles op fra kl. 8.00 på løbsdagen og pladserne kan ikke forhåndsreserveres. Det er er derfor efter først-til-mølle princippet.

Opstiller du pavillionen om morgenen, så hæv ikke pavillionen/sæt ikke benene på før I ankommer inden løbet, grundet vindforhold. Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os.

Dagene op til / på dagen

Teltet står klar på løbsdagen fra kl. 16.00.

Senest 8 dage før DHL Stafetten offentliggøres et oversigtskort med jeres teltpladser.

Ved indgang til teltet vil jeres firmalogo/navn hænge sammen med en bordplan. I alle teltene vil der være ophængt lamper.

Skulle I have spørgsmål, er der en ‘Information’ i Mindeparken, her er I velkommen til at komme forbi, hvis I har spørgsmål eller bare ikke kan finde jeres telt.

Kun booking af telt gennem Aarhus motion

Uden tilladelse fra Aarhus Motion er det ikke tilladt, selv at opstille telt i Mindeparken. Det er selvfølgelig tilladt at opstille pavilioner i de dertil afmærkede privatområder, men udlejningstelte opstillet af andre end Aarhus Motion vil blive fjernet uden varsel.

Yderligere spørgsmål vedr. teltudlejning sendes til telt@aarhusmotion.dk.

Klar til at tilmelde holdet?

I 2025 blev løbet totalt udsolgt. Vent ikke for længe med jeres tilmelding.